• Slideshow billede 0
  • Slideshow billede 3
  • Slideshow billede 2
  • Slideshow billede 1

Velkommen

Foto: Bjørn Standhart

Helsingør Kirkegårds historie går tilbage til 1500-tallet og lå oprindelig uden for Helsingør by. Arealet udgør  nu ca. 7 ha. svarende til ca. 20.000 gravpladser. I dag er dog kun ca. halvdelen af arealet i brug.

På en kirkegård der har eksisteret i så mange år har man naturligvis bestræbt sig på at tage vare på bevaringsværdige gravmonumenter frem til i dag. Disse monumenter afspejler, ud over det fine stenhuggerhåndværk, en væsentlig del af Helsingørs historie og forhåbentlig vil disse være af interesse for de kommende generationer.

Kirkegården har en parkagtig karakter med mange store gamle bøgetræer - både grønne og røde bøge. De ældste af disse er ca. 250 år gamle. For at sikre at der også i fremtiden findes store træer på kirkegården, plantes der næsten hvert år nye bøge-og egetræer.

En tur på kirkegården er ud over en vandring blandt slægt og venner, en botanisk vandring og kirkegården besøges hvert år af mange tusinde mennesker, der nyder dens flotte beliggenhed som en grøn "oase" midt i en travl havneby.

 

Nyt fra kirkegården

Kirkegårdsvandring 2019

Helsingør Kirkegård arrangerer igen i år Kirkegårdsvandring.

Tirsdag d. 07 maj

Onsdag d. 22 maj

Torsdag d. 06 juni

Tirsdag d. 18 juni

Onsdag d. 03 juli

Torsdag d. 18 juli

Tirsdag d. 20 August

Torsdag d. 22 August er en sundtoldsvandring med Henrik Hey

Fredag d. 23 August er en sundtoldsvandring med Henrik Hey

Tilmelding er nødvendig, da der kun kan deltage 20 personer ved hver vandring.

Tilmelding kan ske på telefon 49 21 05 89 hverdage mellem 9 og 13 eller på mail kontor@helkgd.dk

Det er gratis at deltage, så har man reserveret plads på en vandring og bliver forhindret, bedes man melde afbud, da der ofte er venteliste til disse arrangementer.

Alle ture starter ved Kirkegårdens kontor, Møllebakken 5, 3000 Helsingør kl. 19:00 og foregår kun på dansk.

Det er muligt for grupper på min. 10 personer at få egen rundvisning, ved interesse kontaktes Kirkegårdens kontor for nærmere aftale.

Med venlig hilsen

Kjeld Christiansen

 

Hjertestarter

Billed med placering af hjertestarter. Helsingør Kirkegård har fået opsat en hjertestarter.

Den hænger på væggen ved kapellet og er tilgængelig hele døgnet.

I den forbindelse har personalet på kirkegården været på et 12 timers førstehjælpskursus.

 

Fra den 1. januar 2019 er der ikke udgifter forbundet med at erhverve et gravsted til såvel urne som kistebegravelser for folkekirkens medlemmer i Helsingør domprovsti.

Folkekirkens medlemmer har indtil nu betalt 50 procent af de faktiske udgifter, men fremover er erhvervelse af gravsted en ydelse, som ikke koster ekstra.

Det er provstiudvalgets overbevisning, at man med denne ændret ordning sikrer folkekirkens medlemmer en bedre service, og finder at gravstedserhvervelse er en del af medlemskabet af folkekirken. En begravelse er ofte forbundet med store udgifter, som med denne ordning mindskes.

Kirkegårdens hjemmeside er opdateret med nye takster pr. 1. januar 2019.

12. december 2018

Kirkegårdsdriften i Hornbæk overgår til Helsingør Kirkegård

Hornbæk sogns menighedsråd har den 1. november 2018 indgået driftsmæssig samarbejdsaftale med Helsingør Kirkegård. Aftalen indebærer at drift og vedligehold af Hornbæks kirkegårde fremover varetages af Helsingør Kirkegård. I den forbindelse forventes det nuværende kirkegårdspersonale i Hornbæk at blive overført til Helsingør efter de gældende arbejdsmarkedsregler om virksomhedsoverdragelse.

Det er forventes at aftalen vil indebære en række driftsmæssige fordele over tid og betyde personalemæssige gevinster.

Det formelle overdragelses tidspunkt er fastsat til 1. juni 2019, men Helsingør Kirkegård varetager allerede i dag en række opgaver i Hornbæk.

5. november 2018

TV-Spot - Kirkegårdsvandring på Helsingør Kirkegård

TV-Spot har været på kirkegårdsvandring med Kjeld Christiansen og optaget en video, som vi har fået tilladelse til at vise her på siden.

Se spot her: https://www.youtube.com/watch?v=9zEeIVinP9s

11. juni 2018