Velkommen

Helsingør Kirkegårds historie går tilbage til 1500-tallet og lå oprindelig uden for Helsingør by. Arealet udgør  nu ca. 7 ha. svarende til ca. 20.000 gravpladser. I dag er dog kun ca. halvdelen af arealet i brug.

På en kirkegård der har eksisteret i så mange år har man naturligvis bestræbt sig på at tage vare på bevaringsværdige gravmonumenter frem til i dag. Disse monumenter afspejler, ud over det fine stenhuggerhåndværk, en væsentlig del af Helsingørs historie og forhåbentlig vil disse være af interesse for de kommende generationer.

Kirkegården har en parkagtig karakter med mange store gamle bøgetræer - både grønne og røde bøge. De ældste af disse er ca. 250 år gamle. For at sikre at der også i fremtiden findes store træer på kirkegården, plantes der næsten hvert år nye bøge-og egetræer.

En tur på kirkegården er ud over en vandring blandt slægt og venner, en botanisk vandring og kirkegården besøges hvert år af mange tusinde mennesker, der nyder dens flotte beliggenhed som en grøn "oase" midt i en travl havneby.

Fra Peder Palladius visitatsbog:

Om Kierkegaarden

Kierkegaarden skal ogsaa staa altid ren og udi gode Maade; ingen Hylde heller Nælder skal være paa Kierkegaarden, ingen Tid højere Græs end over éns Ankelkode, smuk, jævnlang Græs, saa at Kirkeværger lader den slaa to eller tre Gange om Sommeren, at gode Folk kan gaa heden paa hine Kirkegaarde til deres Forældres Grave - ikke at bede for dem, Gud være lovet, det have de ikke behov, de have deres Dom længe siden borte, og vor Dom den staar endnu for - men at betænke hos dine Forældres Grave, at du skal og en Tid selv dø. Udvælg dit Lejested heller i Dag end i Morgen, efterdi at vi haver ingen Brev paa vort Liv. Derfor skal Kierkegaarden staa slet og vel renset; det skal være langt fra, at I skal tilstede, der kommer stundom og Øg eller Fæ paa Kirkegaarden den at beskide, med Orlov at sige, og beklikke den Sted, som Eders Forældre ligge og hvile sine Bene udi, og I agte ogsaa selv at ligge og hvile Eder derhos; det er Eders Søvnehus og Eders Seng, I skal sove udi til Dommedag. Hvo vil have sin Seng hjemme udi sit Hus beskidt og beklikket? Saa tænker til at holde denne Seng, I skal længst være udi, ren og snukt indhegnet og indhøvet med Kirkegaardsmur, Rist, Stente og Port og andet, hvad dertil er behov, saa at I holder den en dejlig, ryddet og pyntet Kirke inden og uden, at den gode Almue kan med Lyst og Glæde søge hid at høre Guds Ord og deres Sjæls Saligheds Lærdom. Og ingen tilstede at ride og rende ind paa Kierkegaarden i Bryllupstid; det hørte Djævelen til, saa vel som den Slemmeri og Demmen, man havde i Kirken paa anden eller tredje Bryllupsdag, det er aflagt til Landsting. Derfor skal nu Kirkeværgerne tage Vare paa, som de er tilbetroede.