Faldne soldater i krigen 1864

Gravmæler over faldne soldater udgør en særlig gruppe blandt gravene på Helsingør Kirkegård. Allerede helt tilbage til oldtiden har der været tradition for at mindes faldne krigere og kirkegården udgør altså ingen undtagelse.

Deet ældste gravmonument over faldne soldater stammer fra krigen i 1864 og blev rejst  den 25. juli 1865 af den lokale afdeling af De danske Våbenbrødre. Monumentet blev rejst over 17 våbenbrødre, der afgik ved døden i Helsingør. Der var således ikke tale om soldater der var faldet i direkte kamp, men døde på Kronborg Lazaret af deres sår.

Helsingør var en garnisonsby og derfor var man vant til at se soldaterne i bybilledet. Byen generelt var stolte over garnisonen og da det 15. regiment ved nytårstide i 1864 drog afsted til Dannevirke blev de ikke glemt.

Monumentet er en stele af grå sandsten der hviler på et fodstykke og retkantet sokkel, i hvilken er udhugget et relief med en korslagt egegren og et sværd omvundet med laurbær. I stelens top er indsat en femtakket marmorstjerne.

"Den franske krigergrav"

På Helsingør Kirkegård findes et gravmonument med en helt speciel historie. Det ligger på kirkegårdens højeste punkt i den sydlige del af kirkegården op mod Askefællesgraven, tæt ved Rosenhøjvej. Gravstedet er af en anselig størrelse, og den seks meter høj obelisk rager godt op. En 1½ meter høj ringmur omkranser monumentet og er sat af bornholmske røde sandsten, ligesom fliserne omkring den. Obelisken er udført i en fin og sjælden nordfransk sandsten, og de grå gravplader er af svensk kalksten. Monumentet er udført af stenhuggermester Carl Scheller i København, og den verdenskendte landskabsgartner G. N. Brandt har stået for havearkitekturen omkring monumentet. Det hele er tegnet af arkitekt Poul Holsøe.

På obelisken står skrevet på fransk og dansk: ”Her hviler 40 franske soldater, døde på denne venligt sindede jord under deres hjemrejse fra fangenskab 1918-1919, uden at kunne nå hjem til deres sejrrige fædreland - dette monument er rejst af danske venner i 1920, det år, da Dannebrog på ny vajede i Sønderjylland”. Inden for muren er der gravplader med indhuggede navne på hver af de 40 soldater. Bagest i muren er indsat en mindeplade over en dansk ung læge, Erik Uttenreitter, som døde d. 22. januar 1919. Han blev smittet med den spanske syge, mens han passede de franske soldater. På mindepladen står: ”Au Chevet des Français”, oversat til dansk: ”Han døde ved deres hovedgærde”. På gravstedets østlige side ses en høj flagstang med det franske flag.

Afsløringen af monumentet fandt sted under stor højtidelighed, med deltagelse af danske og franske militærenheder samt honoratiores fra nær og fjern. Alle der havde bidraget økonomisk til monumentet fik udleveret adgangskort til at kunne overvære begivenheden. Kirkegården var denne dag i øvrigt afspærret for uvedkommende.

På obelisken ses en indskrift på fransk og dansk, hvor der står: Her hviler 40 franske soldater, døde på denne venligt sindede jord under deres hjemrejse fra fangenskab 1918-19, uden at kunne nå hjem til deres sejrrige fædreland. - Dette monument er rejst af danske venner i 1920, i det år, da Dannebrog på ny vejede i Sønderjylland.

Hvert år den 11. november på våbenstilstandsdagen for 1. verdenskrig nedlægges kranse ved obelisken.

Kilde: Kenno Pedersen, Helsingør Kirkegård, Særtryk af Helsingør Kommunes Museers årbog 1989

Frihedskæmpergravene på Helsingør Kirkegård

Frihedskæmpergrave på Helsingør Kirkegård udgør en speciel gruppe idet de i modsætning til de øvrige krigsgrave ligger spredt. Kun et særligt mindetegn i bronze efter oplæg af billedhugger Knud Nellemose forbinder de 6 gravsteder indbyrdes og med den tyske besættelse af Danmark.Motivet er en fakkelbærende person og inskriptionen: "Faldet i Danmarks Frihedskamp 1940-45".

Dog har vi et gravminde over to unge frihedskæmpere på Helsingør Kirkegård. Gravmælet er rejst af byens borgere og de gravmæler, der er en kopi efter gravstenene i Ryvangen, og er rejst over to frihedskæmpere, der blev henrettet den 11. april 1945. Det er den 20-årige Knud Petersen og hans 21-årige kammerat Poul Erik Krogshøj Hansen, begge skibsbyggerlærlinge. Begge var en del af den lokale modstandsbevægelse og BOPA.

Kilde: Kenno Pedersen, Helsingør Kirkegård, Særtryk af Helsingør Kommunes Museers årbog 1989

Monument over tyske soldater og flygtninge

Knap så storslået som det franske monument fremtræder monumentet over de tyske soldater og flygtninge som døde i Helsingør under Anden Verdenskrig.

Monumentet er placeret i udkanten af kirkegården på et stort græsklædt begravelsesfelt med bevoksning på tre siden og mod nord af en stenmur gravet i jordskråningen.

I slutningen af 1942 blev den første tyske soldat begravet på Helsingør Kirkegård og den tyske værnemagt erhvervede i den anledning 2 gravsteder. Dog blev den anden tyske første begravet i 1944. i perioden fra april til juni 1945 stiger antallet af begravelser stærkt og således blev ikke mindre end 96 tyske soldater stedt til hvile på kirkegården. På en stor, flad monolit står med både dansk og tysk inskription: Hier ruhen 93 deutsche Soldaten und 18 deutsche Flüchtlinge Opfer des tweiten Weltkrieges . Her hviler 93 tyske soldater og 18 flygtninge og fra Anden Verdenskrig.

Anlægget og indretningen er betalt af "Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge".

_{Kilde: Kenno Pedersen, Helsingør Kirkegård, Særtryk af Helsingør Kommunes Museers årbog 1989}