|
|
HELSINGØR KIRKEGÅRD & KAPELKREMATORIUM |
|
|---|
|
Begravelser og bisættelser samt Anlæg, beplantning, renholdelse og grandækning Ligesom højtideligheden ved begravelse og bisættelse (ligbrænding) kan finde sted fra kirkegårdens kapelsal, kan den også finde sted i sognekirken, hvor afdøde havde sit hjemsted. De pårørende har frit valg herom. Der er også en mulighed for at anvende kirkesalen på Helsingør Sygehus, såfremt afdøde var indlagt på dette sygehus. Efter begravelsen eller urnenedsættelsen påtager kirkegårde sig fra gravstedet at fjerne visne blomster og kranse og oprette graven. Senere kan anlægget udføres og graven tilplantes efter de pårørendes ønsker - bedst når gravstenen er valgt og opstillet. Plantning, renholdelse og grandækning af gravsteder udføres efter aftale og i henhold til kirkegårdens takster og bestemmelser ( se disse under skemaer over de enkelte takstgrupper) Kirkegårdskontoret modtager gerne ordre herom. Takster fastsættes årligt gældende for Helsingør Provstis kirkegårde og fremgår af skema se dette under punkt sider for Kirkegårdstakster, Renholdning og Legatgravsteder Taksterne er opdelt i 4 takstgrupper. Takst 1 anvendes for medlemmer af folkekirken bosiddende i det eller de sogne, som kirkegården tilhører, samt andre medlemmer af folkekirken, der har ægtefælle begravet på kirkegården, eller som på særlig måde har været knyttet til sognene, endvidere for personer fra sognene, der modtager pleje udenfor kommunen. Taksterne gælder kun for det gravsted, hvori ægtefællen er begravet. Ved erhvervelse uden samtidig brug betales som ved fornyelse. Takst 2 anvendes for øvrige medlemmer af folkekirken bosat i kommunen (ligningsområdet) Takst 3 anvendes for øvrige medlemmer af folkekirken bosat udenfor kommunen (ligningsområdet) Takst 4 anvendes altid for ikke medlemmer af folkekirken. Ved erhvervelse af et gravsted med mere end en gravplads, betales et reservationsbeløb pr. gravplads som beregnes som ved fornyelse. Ved urneflytninger kan der ikke foretages tilbagebetaling for en evt. restfredningsperiode på gravstedet, idet det en gang indbetalte beløb anses for værende en reservationsafgift. Dette gælder hvor urnen flyttes til anden kirkegård Taksterne for erhvervelse gælder ved køb af et nyt gravsted samt ved forlængelse af en tidligere foretagen fornyelse og gælder for alle gravstedets pladser. Erhvervelse af gravsted skal ske for en brugsperiode svarende til samme antal år som fredningstiden for det pågældende gravsted. Til dækning af andelen af gravstedets fællesomkostninger betales et beløb for hver gravplads pr. år. Fornyelse kan normalt ske efter fredningsperiodens udløb, herfra dog undtaget askefællesgraven og afdelinger, der er sat til regulering. Fornyelse kan ikke ske for et kortere åremål end 10 år. Ved fornyelse betales ligeledes et beløb til dækning af gravstedets fællesomkostninger pr. år Askefællesgraven: Anbringelsesstedet for urnen i askefællesgraven vil ikke blive oplyst. Der må kun lægges blomsterbuketter, kranse og mospuder på de af kirkegårdsledelsen anviste steder. Kister: Der skal uopfordret gives oplysning om kistens beskaffenhed, såfremt der leveres kister, der ikke er godkendt efter Danske Krematoriers Landsforenings kistedeklaration. Godkendte kister er påført et godkendelsesnummer / bogstavTakster for kirkegården er reguleret i forhold til tidligere år grundet øgede udgifter til af møndighederne pålagte miljøtiltag. Folketinget vil i nær fremtid vedtage at udgifter til kirkegårds drift friholdes fra kirkeskatterne.
|
||||||||||||||||||
|
Kontor: Møllebakken 5, 3000 Helsingør Telefon 49 21 05 89 , Telefax 49 21 09 01 Åbent mandag til fredag kl. 9.00 - 14.00. |
|||||||||||||||||||