Lidt historie om Helsingør Kirkegård. 

I Helsingør by var der fra gammel tid en tradition for begravelser i selve kirkerummene og umiddelbart rundt om de to kirker Skt. Olai kirke og Sct. Mariæ kirke.

Men i Frederik II´s  tid med store byggearbejder på Kronborg,  kom der mange håndværkere og soldater og alle mulige løse eksistenser til byen.

Det medførte også behov for mange nye gravpladser og de to kirkegårde i byen blev derfor overfyldte.

I 1575 var der 435 begravelser i byen  så man var nødt til at se sig om efter nye arealer til en ny gravplads.

Der findes i arkiver fra 1500-tallet protokoller med kæmnerregnskabet for 1580-82 hvor man bekoster oprettelse af en ny kirkegård på ”Sletten”. Det var formentlig oprindelig en stor fælled ud mod stranden mellem ”Bjerget”, hvortil Bjergegade førte op, og Bakkedammen, som nu markeres af Rosenkildevej, Møllebakken og Ørebakken.

Den udgjorde en uregelmæssig femkant.

Den ”Nye Kirkegård” var i mere end to hundrede år en fattigkirkegård.

Den tjente derfor meget  prosaiske det formål at være det sted, hvor man hurtigt og med et  minimum af ceremoniel kunne anbringe lig, der blev bragt i land fra skibe på reden.

Som gravplads har den også været meget nødvendig ved de pestepidemier, der ramte byen hypigt i 1600  tallet. F.eks begravedes i 1619 i alt 913 personer mod ca 100 i normal år. Befolkningen i byen talte dengang 3-4000 mennesker.

I 1805 blev den sidste indendørs begravelse foretaget i Skt. Olai og herefter blev disse indendørs begravelser forbudt. 

I 1820 blev ”Ny Kirkegård” derfor ophøjet til byens eneste kirkegård og de gamle gravpladser ved kirkerne nedlagdes Der rejses en fire alen høj og 321 alen lang mur ud mod Kongensgade - nu I.L.Tvedesvej, med 20 dybe blændinger ind mod kirkegården og de glatte flader ud mod vejen.

Der tilkøbtes to td. Land op mod Møllebakken op til ”Christians Mølle” for 1000 rdl. 

Helsingør bys vækst fra ca 5000 til 9000 indbyggere i 1800 tallet vore dages ca 60 000 mennesker har påvirket behov for gravpladser i forskellig grad. Så i tidens løb krævede den 20 års gravfred på kistebegravelserne at kirkegården opslugte flere af sine naboer – først et stort gartneri ved I.L. Tvedesvej og siden Christians Mølle med dens tilliggende ved Møllebakken.

Disse indlemmelser var nødvendige indtil omkring 1960, da gravskikkene begyndte at ændre sig så ligbrænding  kom i flertal.

 Ligbrænding blev almindelig i Helsingør  i begyndelsen af 1920 erne.. Ligbrændingsforeningen erhverver et areal på 255 m²  og  i 1933 udarbejder arkitekt Volmer Drosted for kirkegårds bestyrelsen tegninger til opførelse af et krematorium i direkte tilknytning til kapellet. Det stod færdigt i 1934. Prisen dengang havde været 50.000 kr. og prisen for en kremering beløb sig til 40 kr. 

Dette krematorium bestod til det blev afløst af det nye der blev opført i 1979 og tegnet af sønnen arkitekt Mads Drosted.

Ovnen fra dengang trænger i dag til udskiftning og udskiftes under hensyn til de nye miljøkrav for bykirkegårde.

Der foretages i dag ca. 900 kremeringer og ca 50 kistebegravelser fra Helsingør Kirkegård og Kapelkrematorium.

Kilde: Fra forskellige artikler i Særtryk af Helsingør Kommunes Museers årbog 1989.med  Birger Mikkelsen, og Bjørn Madsen som skribenter.

Sammensat af Stig Jægerlund 21/11-2005.

Kontor: Møllebakken 5, 3000 Helsingør Telefon 49 21 05 89 , Telefax 49 21 09 01 Åbent mandag til fredag kl. 9.00 - 14.00.